På baggrund af en analyse af gæstetilfredsheden foretaget i forbindelse med udviklingen af famliekonceptet på Club La Santa konkluderes at der var stor efterspørgsel på aktiviteter for familier med helt små børn i aldersgruppen 0-3 år.
Derfor er der blandt andet skabt et babymotorikhjørne i aktivitetsklubben til de yngste i familien.
Her er der masser af plads til leg, tumling og babygymnastik.
Babymotorik-zonen er placeret i den mere stille del af lokalerne, så familiens yngste frit kan lege i trygge rammer når de besøger aktivitetsklubben med familien.
Tumlemøblerne i området stimulerer børns fantasi og kreative leg samtidigt med at børnenes motoriske færdigheder udvikles. Her kan børnene rulle, kravle, stå, gå, hoppe og balancere, mens de forbedrer deres kropsbevidsthed. Med en god kropsbevidsthed har børn lettere ved at lære, de fungerer bedre socialt og bliver mere selvsikre.